123Varevogn.dk logo

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

123Varevogn.dk Samarbejdspartnere

Lej en Citroën Jumper

NY STÆRK ROBUST PROFIL

Med en profil, der er helt sin egen, udstråler den nye Citroën Jumper styrke, holdbarhed, pålidelighed, effektivitet og egenskaber, som enhver virksomhed ønsker at udtrykke. Set forfra er den let genkendelig med sin nye kraftige front og de nydesignede højtplacerede forlygter. Den store forrude giver et maksimalt udsyn for føreren.
Endelig er de nye baglygter højt placeret for beskyttelse og synlighed. Blinklysene er også blevet mere synlige både til siderne og bagfra. Alt i den nye Citroën Jumper udstråler kraft og styrke til at løfte enhver opgave, virksomheden såvel som bruger kræver af den.

Designet til at give optimale arbejdsforhold

Som arbejdspartner, men også bannerfører for sin arbejdsgiver, har Citroën Jumper alt, hvad der skal til for at forføre.

Et arbjedsomt temperament

Endelig kan man øjeblikkelig se på den kubeformede bagende, at Citroën Jumper har et stort lastrum og er let at læsse med de brede døråbninger.

Liste over stærke sider

  • Et komplet kassevognsproduktserie (på op til 17 m3)
  • En kvalitet, man kan have tillid til: Mere end 4 millioner kilometers kørsel
  • De sidehængslede bagdøre er op til 2,03 m høje og har en nyttebredde på 1422 mm, den bedste i kategorien
  • Med store sideskydedøre, der er op til 1,25 m brede
  • Luftaffjedring bagtil, der sænker læssehøjden med 7 cm
  • HDC (hastighedsstyring ved kørsel ned ad bakke) for at opnå kraftoverførsel i alle situationer
  • Et nyt bakkamera med overvågning af lasten

Driftssikker under alle forhold

Citroën Jumper afspejler mærkets knowhow hvad angår konstruktion, ergonomi (opkobling og komfort), brugervenlig teknologi, sikkerhed og driftsøkonomi.

Denne nyeste version er særligt robust og sikker under alle forhold.

Forskellige silhuetter

Modelprogrammet for Jumper er meget bredt og omfatter både kassevogne, chassis, dobbeltkabine og combi. Den fås i 4 længder (L1, L2, L3, L4) med 3 akselafstande (3 m, 3,45 m, 4,04 m) samt 3 højder (H1, H2, H3). Alt i alt fås den nye Jumper i 8 forskellige kassevognsversioner med en varerumsvolumen fra 8 til 17 m3.

Lav læssehøjde

Den nye Citroën Jumper kan fås med luftaffjedring bag, der foruden en bedre komfort, gør det muligt at sænke læssehøjden med 6-7 cm (ekstraudstyr).

Gode arbejdsbetingelser

For at lette på- og aflæsning kan de to sidehængslede bagdøre som standard åbnes 96° eller 180°. Specielle hængsler gør det muligt at slå bagdørene helt op til 270°, så de ikke tager plads ud over vejen eller ind på fortovet. Bagdøre med 270° åbning fås som ekstraudstyr (Transportpakke).
Fast skillevæg med rude mellem kabine og varerum beskytter både fører og passagerer mod stød og lyde.

Dobbelte sideskydedøre

To brede sideskydedøre (hvoraf den højre er ekstraudstyr) gør af- og pålæsning endnu nemmere.
Alt efter modellen giver hver sideskydedør en åbningsbredde på mellem 1,075 m og 1,250 m og en åbningshøjde på 1,485-1,755 m.
Vognbunden er udstyret med 8 surringskroge til fastspænding af lasten.

Et komfortabelt arbejdsmiljø

Mange erhvervsdrivende tilbringer meget tid på landevejen. Derfor er der sat fokus på komforten i den nye Citroën Jumper, der fås med tre brede pladser med dobbelt passagersæde (standard) eller med to komfortable enkeltsæder (option). Førersædet er multijusterbart, så det er let at finde den optimale siddekomfort. Længde-, højde- og hældningsregulering af den opvarmelige sædepude er standard.
Det store rudeareal giver et godt udsyn og en lys og indbydende kabine. Den effektive støjdæmpning og den funktionelle indretning bidrager til den personlige komfort og køreglæde.

En moderne og effektiv instrumentering

Udformningen af kabinen i den nye Citroën Jumper er resultatet af omfattende studier i ergonomi. Betjeningsgreb og instrumenter er logisk placeret, så de er lige ved hånden og lette at overskue.
Arbejde og køreglæde følges ad med Citroën Jumper, som har indbygget boardcomputer, 5” touch screen med MP3-kompatibel radio/cd-afspiller og Bluetooth. Kabinen er desuden udstyret med et 12 volt stik midt i instrumentbordet beregnet til tilslutning af en mobiltelefon eller andet eksternt udstyr.

Praktisk og sikker

Den nye Citroën Jumper udmærker sig på grund af højtydende motorer, en komfortabel kabine og ved sit sikkerhedsudstyr. Den er udformet til at være et pålideligt arbejdsredskab, der kan køre overalt - også på dårlige veje. ABS, bremseassistent (AFU) og ESP er standard. Intelligent Traction Control (ekstraudstyr) forbedrer bilens styreegenskaber på våde, sne- og isglatte veje eller løst underlag, hvor der er nedsat vejgreb. Dæktryksmåler (option) kontrollerer løbende lufttrykket i hvert enkelt dæk og informerer føreren i tilfælde af punktering eller tab af dæktryk.
Airbag i førersiden er standard. Frontairbag i passagersiden samt to sideairbags fås som ekstraudstyr (sideairbags kan kun fås ved enkelt passagerstol). Den nye Citroën Jumper har elektronisk startspærre, men kan også fås med tyverialarm (option), der aktiveres ved forsøg på indbrud, åbning eller flytning af bilen.

Midterpanel med touch screen

Den nye Citroën Jumper er udstyret med en 5” touch screen, der styrer de forskellige funktioner. Radio CD/MP3 og Bluetooth-sæt, USB-indgang og Jack-stik giver dig frit valg mellem lydkilderne ved at være direkte forbundet med din MP3-afspiller eller USB-nøgle.
Satellitstyret navigationsanlæg fås som ekstraudstyr. Det giver mulighed for at navigere rundt i musikafspillerens playlister og at læse SMS beskeder via touch screen.

Kraftfulde og økonomiske motorer

Den nye Citroën Jumper er udstyret med kraftfulde HDi dieselmotorer med 4 forskellige ydelser, så du altid kan finde en motor, der passer til dit temperament, økonomi og kørselsbehov:
HDi 110 med direkte dieselindsprøjtning og fælles højtryks Common Rail, der giver god kørekomfort i bykørsel.
HDi 130 med god ydeevne, solid trækkraft og fornuftig brændstoføkonomi til blandet kørsel i by og på landevej.
e-HDi 150 med mikrohybrid teknologi. Med e-HDi-motoren opnås en bemærkelsesværdigt høj ydeevne ved at kombinere den effektive HDi-motor med optimeret elektronisk styret mekanisk gearkasse og en ny generation Stop&Start-system, samt et system til energigenvinding ved opbremsning og deceleration. En avanceret teknologi, der er meget enkel at bruge, og som hjælper med at reducere brændstofforbruget og udledningen af CO2.
HDi 180 med en 3 liters motor til de tunge opgaver, der kræver solidt bundtræk, høj ydelse og smidig acceleration.
Alle motorer er udstyret med en 6-trins manuel gearkasse.

Kilde: Citroën Danmark
Bilen hos det enkelte udlejningssted kan afvige fra video og billeder på denne side.

Tags: varevogn, kassevogn, flyttebil, lej en varevogn, jumper