123Varevogn.dk logo

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

123Varevogn.dk Samarbejdspartnere

Lej en Fiat Ducato

EN NY GENERATION PÅ ARBEJDSMARKEDET

Arbejdslivet har ændret sig. Effektivitet, teknologi, driftssikkerhed og robusthed er grundlæggende, men lige så vigtigt er fleksibilitet, komfort og stil.
Derfor præsenterer vi den nye Ducato varebil, den ideelle bil til arbejde i konstant udvikling. Den er nem at håndtere, sikker og klar til at hjælpe dig med alle udfordringer, fordi den altid tilpasser sig til dine behov. Med den nye Ducato varebil er næste generation af virksomheder allerede i gang.

I erhvervslivet er det nu mere end nogensinde før afgørende at reducere omkostningerne og optimere resultatet, uden at det går ud over kvaliteten.
Den nye Ducato og den nye Ducato Maxi er en garanti for præstationer, fleksibilitet, høj nyttelast, stor effektivitet og nogle af markedets laveste driftsomkostninger.

Den nye Ducato til varetransport er designet til nemt og effektivt at kunne tilpasses til enhver type arbejde. Den er førende, hvad angår alsidighed, hvilket til dels skyldes den optimale effektivitet i varerummet med døre, der åbner i fuld højde op til 260° og en sænket læsseplatform (så du nemt kan skifte mellem de forskellige arbejdsopgaver).
Og hvad mere er, så tilbydes den nye Ducato med et stort udbud af motorer, der alle er konstrueret til at gavne din virksomhed mest muligt. Ducato og den nye Ducato Maxi er tilgængelig i utallige varianter og til alle typer transport.

VARIANTER

Den nye Ducato varebil er tilgængelig i frem forskellige konfigurationer med en totalvægt fra 2.600-3.500 kg, mens den nye Ducato Maxi fås i tre forskellige konfigurationer (fra 3.500 kg-4.250 kg).
Med fire forskellige akselafstande, fem længder, tre højder og en nyttelast fra 800-2.100 kg opfylder den nye Ducato-modelrække alle transportbehov.
Desuden er den nye Ducato-modelrække blevet udvidet med en ny version, varebil med dobbeltkabine, som har plads til op til syv personer og har et varerum med en længde på op til 2,50 m. Desuden kan mellemrummet mellem sæderne anvendes til opbevaring af genstande med en længde på op til 3,60 m.

Takket være en lang række tiltag er nyttelasten og de praktiske egenskaber blevet endnu bedre i den nye Ducato. Bagdørene er konstrueret med henblik på at udnytte hver eneste mm til lasten, og de kan åbne op til 270°, mens dørene i siderne er nemme at åbne, så der også kan lastes europaller. Indvendigt sikrer en række forskellige interiørløsninger, at bilen er den mest alsidige i klassen. Pladsen i varerummet er uden sidestykke. Takket være den optimerede afstand mellem hjulkasserne har varerummet en bred, ensartet udformning, der også giver mulighed for at montere hylder, platforme eller adskillelser – nemt og sikkert. Varerummet er udstyret med kroge til fastgørelse af lasten.

MOTORER

Den nye Ducato har en specifik motor til ethvert formål – alle sammen effektive, hvad angår brændstofforbrug og emissioner, dynamiske og miljøvenlige. Det er fordelene ved anden generation af MultiJet-dieselmotorerne med gearskifteindikator, der også er tilgængelige med Start&Stopsystem (versionerne 130-150 MultiJet).
For yderligere at optimere præstationerne er den nye Ducato tilgængelig med skræddersyede gearkasser til ethvert formål. De kan fås som enten 5- eller 6-trins manuelle gearkasser og med specifikke gearudvekslingsforhold til Maxi-versioner.
Som ekstraudstyr er versioner med 130, 150 og 180 MultiJet-motor tilgængelige med en 6-trins ComfortMatic-automatiske gearkasse med både automatisk og sekventiel funktion, så den er ideel til enhver kørestil. Ved at trykke på UP-knappen optimeres gearskiftet, når bilen er fuldt lastet eller ved kørsel op ad bakke, hvilket sikrer det mest passende motoromdrejningstal i alle situationer.

KVALITET

Takket være 30 års erfaring på området og over 10,5 millioner kilometers testkørsler af den nyeste generation sætter den nye Ducato helt nye standarder for kvalitet, robusthed og driftssikkerhed. Designet og konstruktionen omfattede alle vigtige dele af bilen:

  • Karrosseriet og de bevægelige dele er blevet optimeret, hvad angår robusthed, holdbarhed og driftssikkerhed
  • Undervognen er blevet perfektioneret til minimere støjen
  • Bremsesystemerne er blevet videreudviklet ogforstærket for at øge præstationer og holdbarhed, og samtidigt er støjen reduceret. Takket være en ny pedalkonsol er komforten blevet forbedret, så føreren skal bruge færre kræfter til at betjene pedalerne
  • Koblingens levetid er blevet optimeret til at klare selv de største belastninger. Gearkassen med kortere udvekslingsforhold til Maxi-versioner med 180 MultiJet-motor eller den nye hydrauliske enhed i 2,3-liters MultiJet II-motorer er konstrueret til at maksimere delenes levetid. Det elektriske system forøger levetiden for pærerne markant og beskytter de elektriske komponenter ved hjælp af pulsmodulationsteknologi. Den nye stil udstråler robusthed og driftssikkerhed ved første øjekast

Den er udviklet med henblik på at optimere de vigtigste præstationer for en erhvervsbil og med særlig fokus på, at servicearbejdet skal være nemt.
De innovative forlygter er placeret på forskydelige rammer, så det er nemmere at skifte pærer, og det nye panel under forruden beskytter motorrummet mod miljøpåvirkninger. Den store fokus på detaljerne omfatter også en ny, eksklusiv hvid lakering, som effektivt modvirker UV-strålingen, så lakkens kvalitet og ensartethed bibeholdes i mange år.
Desuden reflekterer Solex-forruden (ekstraudstyr) det infrarøde lys, så strålingen og temperaturen i kabinen reduceres, hvilket øger komforten for personerne i bilen. Disse vigtige forbedringer betyder sammen med bilens øvrige egenskaber og nye features, at den nye Ducato er førende i klassen. Dermed er den nu endnu mere effektiv og konkurrencedygtig.

MULTIMEDIER

Nem og effektiv adgang til systemerne er afgørende for alle, der arbejder. Alt infotainmentudstyr samt sikkerheds- og førerassistentsystemer er lettilgængelige fra førersædet. Alle radioer har Bluetooth®, som giver mulighed for håndfri betjening af telefonen, og DAB-modtager (Digital Audio Broadcasting) er ekstraudstyr. Uconnect™ Radio med cd-afspiller og ratbetjening omfatter en 5” touchscreen i farver, hvorfra man har kontrol over radiostationer, telefonsamtaler og sms-beskeder, og desuden kan man få vist billederne fra bakkameraet. Interfacet med stemmebetjening gør det endnu nemmere at føre telefonsamtaler og læse sms-beskeder, og med
Bluetooth® audio-streaming kan man lytte trådløst til sin musik. Uconnect™ Radio er også tilgængelig med integreret navigationssystem og TomTom®-software komplet med TMC-modtager til trafikinformationer, IQ Routes til udarbejdelse af den hurtigste rute til destinationen og en database over faste fartfælder (i lande, hvor disse oplysninger er tilgængelige).

En Aux-tilslutning og en USB-tilslutning er placeret nær kopholderen, så du kan oplade og tilslutte diverse bærbare apparater. Desuden kan der monteres en ekstra USB-tilslutning til opladning ved siden af 12 V-stikket i instrumentpanelet. I stedet for kopholderen kan kunden vælge et rummeligt opbevaringsrum med plads til en bærbar computer på op til 15”. Multifunktionsholderen er en ny feature, som er eksklusiv for den nye Ducato. Med sit unikke og funktionelle design kan den anvendes til enhver smartphone eller tablet (op til 10”).

BAKKAMERA

Til den nye Ducato kan der fås et kamera, som viser området bag bilen på skærmen i bilens førerhus. Kameraet aktiveres, når bilen sættes i bakgear, så føreren
kan manøvrere helt sikkert. Desuden gør kameraet det muligt at overvåge læsningen/aflæsningen af bilen direkte fra førerhuset takket være den automatiske aktivering, når bagdørene åbnes.

STANDARDUDSTYR

ELEKTRONISK STABILITETSPROGRAM (ESP): Systemet griber ind i nødsituationer, fx ved undvigemanøvrer. Det overvåger forskellige parametre som fx sideføringskræfter, hastighed, vejgreb og ratvinkel. Det bearbejder disse data, og hvis det er nødvendigt, griber det ind i bremsesystemet og begrænser motorydelsen for at stabilisere bilen igen.

BESKYTTELSE MOD AT RULLE RUNDT: Nyt supplement til ESC ved manøvrer med høj hastighed for at undgå situationer, hvor der er større risiko for at bilen ruller rundt, og for at reducere krængning ved manøvrer med lav hastighed.

HILL HOLDER: Bremser bilen ved igangsætning op ad bakke og forhindrer uden brug af håndbremsen, at bilen ruller baglæns. Bremserne deaktiveres automatisk.

TRACTION+: Traction+ er et innovativt traction control-system, som forbedrer bilens vejgreb på udfordrende overflader med dårligt vejgreb. Hvis et af de trækkende hjul har dårligt vejgreb eller intet vejgreb, registrerer styreenheden hjulspindet, bremser det pågældende hjul og overfører trækkraften til det hjul, der har bedre vejgreb. På den måde er bilens præstationer mere komfortable og sikrer den bedst mulige stabilitet og gode køreegenskaber.

HILL DESCENT CONTROL: Med dette system kan du klare nedkørsler med en hældning på op til 50% uden at bruge bremsepedalen eller speederen, så du kan fokusere 100 % på at styre bilen.

FARTPILOT OG HASTIGHEDSBEGRÆNSER: Med fartpiloten kan du vælge en fast kørehastighed, som derefter holdes. Med hastighedsbegrænseren kan du vælge bilens maksimale hastighed, hvilket øger sikkerheden og reducerer risikoen for overskridelse af hastighedsgrænserne (kun tilgængelig til modeller med 130 og 150 hk). Når speederen trædes helt ned, kan føreren overskride den fastsatte grænse fx i forbindelse med overhaling.

LOAD ADAPTIVE CONTROL: Systemet, som er integreret i ESC, registrerer bilens lastforhold under kørsel – især totalvægten og tyngdepunktet. På baggrund af disse parametre griber systemet ind ved at beregne og videreformidle nye registreringer og punkter for indgriben til ABS, ASR, ESC og systemet til beskyttelse mod at rulle rundt, så disse systemer altid fungerer så effektivt som muligt.

DÆKTRYKSOVERVÅGNING (TMPS): Systemet overvåger konstant dæktrykket og viser det i bilens display, hvis trykket falder i et af dækkene.

Med den nye Ducato har du altid maksimal sikkerhed og maksimale præstationer. Den er udstyret med de mest avancerede kontrol- og sikkerhedsteknologier.

EN NY GENERATION AF STIL

Den nye Ducato er klar til storbyen. Den udstråler innovation med sine slanke linjer og en dynamisk og robust karakter, hvor stil møder funktionalitet i et imponerende design. Det kræver blot et hurtigt blik på de indfarvede kofangere, kølergrillen, forlygterne, bundskjoldet og de indfarvede dørhåndtag at se, at stil er kodeordet for den nye Ducato. Hvert af disse elementer kan individualiseres til en skræddersyet bil til ethvert behov: For det er de små detaljer, der gør den store forskel.

Kilde: FIAT Professional Danmark
Bilen hos det enkelte udlejningssted kan afvige fra video og billeder på denne side.

Tags: varevogn, kassevogn, flyttebil, lej en varevogn, FIAT, professional, Ducato, Ducato MAXI